-          Keramik er en uvurderlig skat af muligheder, former og farver   

Hænderne omslutter og former med sikre bevægelser, som de har gjort tusindvis af gange. Med små tryk og korrektioner vokser klumpen op mellem fingrene og bliver tryllet om til en brugsgenstand som en skål, en kop eller en unikating.

 

 

 

Artikel om Robin og Tor Løkken:   "To gange Løkken udstiller" 

Artikel i Nordjyske HER

tolovision.dk forhandler  også keramik af pottemager og keramiker Robin løkken.

Robin Løkken er ekspert i at dreje tyndt, hvilket er noget af det sværeste, når man drejer. Det er et håndværk og en kunnen, det tager mange år at lære og forfine.  Skivens hastighed, lerets fugtighed og fingerspidsfornemmelse. Der skal ingenting til, før magien forsvinder og det hele klasker sammen igen.  

- Man skal kende lerets præcise styrke og mærke i fingrene, hvor grænsen er, siger Robin Løkken.

Siden svendebrevet blev underskrevet i 1958, er der passeret meget ler mellem hænderne på Robin Løkken. Han har sammen med sin hustru, Tove Kjarval, haft værksted og butik flere steder. I en årrække også i Islands hovedstad Reykjavik. 

Nu er Tranum blevet rammen for den kreative virksomhed, hvor Robin Løkken også har været med til at realisere Kunstcenter Tranum Strandgård.

Hans varemærke er de meget tyndt drejede skåle, kopper og brugsgenstande, men der er også blevet tid til de større og mere udfordrende unikating.  Det er her Løkken leger og prøver nye former og glasurer af.

- Jeg skal jo ikke lave det samme hele tiden, som han siger.

 Kik  ind i butikken i Aalborg eller på værkstedet i Tranum på Bofinkevænget 7 telefon 9823 5964

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Håndværk
Pottemager Robin Løkken